Tid til dækskifte

Udskiftning af dæk

Alle dæk slides eller bliver beskadiget og skal til sidst udskiftes.

Hvor hurtigt det sker, afhænger af forskellige ting, f.eks. dine kørevaner, hvor du bor, og hvor godt du vedligeholder dine dæk.

Hvornår skal jeg udskifte dem?

Du bør undersøge dine dæk jævnligt – mindst én gang om måneden. Se nedenfor, om dine dæk skal udskiftes:

  • Slidbaneindikatorer: De fleste dæk har slidbaneindikatorer – dvs. bånd af hård gummi, som du kun kan se, når mønsterdybden er under grænsen for sikker kørsel – typisk 1,6 mm.
  • Ujævne slidmønstre: Du skal også kontrollere slidbanerne for ujævn slitage, der kan indikere, at der er andre problemer med dækkene eller køretøjet.
  • En bule eller en vulst på siden af et dæk. Disse kan medføre, at dækket pludselig går i stykker, og er potentielt farlige.
  • Et dæk er punkteret med sprængning
  • Flænger eller andre alvorlige skader
  • Der er punkteringer på siden eller punkteringer, der er større end 0,64 cm. Man kan ikke reparere punkteringer over denne størrelse, og man bør aldrig reparere dæk, hvor slidbanen er slidt ned under 1,6 mm

Tip til at købe nye dæk

  • Udskift alle på samme tid: Det er en god ide at udskifte alle fire dæk på én gang. For at sikre bedst mulige styreegenskaber og bedst mulig kontrol anbefaler vi, at de alle er af samme type og størrelse, medmindre andet specificeres af dækproducenten.
  • Sørg for, at de matcher: Hvis du kun køber to, skal du sørge for, at de nye passer til de dæk, du beholder, og at det er tilladt i henhold til gældende lovgivning og bilproducenten. Dæk med M+S mærkning må ikke blandes med dæk uden M+S mærkning.
  • Montér nye dæk på bagakslen: Sæt dækkene på baghjulene, hvis du kun køber to nye dæk. Derved opnår du bedre vejgreb og stabilitet, når du kører.
  • Radial- og diagonaldæk: Hvis begge typer skal monteres på samme køretøj, skal radialdækkene monteres på bagakslen.
  • Sæt aldrig radialdæk og diagonaldæk på samme aksel.
  • Forskellige hastighedsindeks: Det kan ikke anbefales at montere dæk med forskellige hastighedsindeks. Hvis det alligevel sker, skal de monteres parvis på samme aksel.
  • Belastningskapacitet: Sørg for, at alle dine nye dæk har den samme eller en højere belastningskapacitet end den, der specificeres af bilens producent.

Hvad sker der med mine gamle dæk?

I USA, Europa og Japan genanvendes 90 % af gamle og slidte – eller "udtjente" – dæk i energiudvinding.

Advarsel

Bilens styreegenskaber kan blive markant påvirket i forbindelse med en ændring i dækstørrelse eller dæktype. Før du udskifter dæk, skal du altid kontrollere køretøjets instruktionsbog og følge bilproducentens anbefalinger for nye dæk.

Det rigtige dæk for dig

Find en forhandler

Teknologi og udvikling