Sådan skifter du et dæk
- Parkér på et roligt sted uden trafik på en plan overflade
- Brug katastrofeblinket og andre advarselsmetoder, der kræves i henhold til den lokale færdselslov (f.eks. refleksvest, advarselstrekant osv.), for at sikre, at du bliver set af andre trafikanter.
- Placér støttemateriale – f.eks. et stykke træ eller en mursten – bag ved og foran et af de dæk, du ikke løfter, for at undgå, at køretøjet triller og for at øge stabiliteten.
- Find reservehjulet og donkraften frem. Kig i bilens instruktionsbog, hvis du ikke ved, hvor de er.
- Anbring donkraften korrekt ud for et løftepunkt for at undgå at beskadige bilen. Kig i instruktionsbogen, hvis du er usikker på, hvor den skal placeres.
- Begynd at hæve bilen med donkraften, men sørg for, at dens vægt stadig hviler på jorden (uden at løfte bilen helt op).
- Fjern hjulkapsler eller -dæksler, så du har adgang til hjulmøtrikkerne.
- Drej hjulmøtrikkerne med en krydsnøgle mod uret for at løsne dem.
- Hæv bilen yderligere, indtil dækket er fri af jorden, så det er let at tage af. Sørg først og fremmest for, at donkraften står stabilt.
- Sæt reservehjulet på, og sæt hjulmøtrikkerne korrekt på igen.
- Stram hjulmøtrikkerne en smule med krydsnøglen ved at dreje dem med uret. TIP: Sørg for, at hjulmøtrikkerne sidder fast, men undlad at lægge for mange kræfter i. Ellers risikerer du, at bilen falder ned af donkraften.
- Sænk donkraften helt, indtil bilen igen hviler på alle fire hjul.
- Stram hjulmøtrikkerne helt med krydsnøglen, inden du kører videre. Sørg for, at de er strammet så meget som muligt.
- Stop og kontrollér at hjulmøtrikkerne stadig sidder stramt, når du har kørt et par kilometer.